Hold Jeres drømmebryllup, konfirmationen eller 40 års fødselsdagen på Gørdinglund Herregård i idylliske omgivelser.
Vores hyggelige festsal - en 300 m2 stor renoveret festsal der kan deles op efter ønske og er sammenbygget med hovedbygningen. Salen kan rumme op til 150 personer og med plads til musik/band. Der er køkkenfaciliteter, borde og stole til rådighed samt overnatningsmulighed for 42 personer i hyggelige værelser. Der er 3 toiletter i forbindelse med festsalen.
Gæsterne har ligeledes mulighed for at benytte stedets forskellige aktiviteter og spil.
I gårdens fritliggende længe findes en spisesal med plads til 75 personer. Der er tilhørende køkken, toiletter og en hyggelig kaffestue på 1. salen med udsigt over ådalen og haven. Denne bruger vi selv til morgenmadsgæster og egne arrangementer.
Ved leje af Gørdinglund Herregård får I muligheden for at designe Jeres egen fest. Vores koncept bygger på at man lejer hele hovedbygningen med alle værelser samt festsalen/aktivitetshallen. Man står selv for opdækning af borde, bespisning, drikkevarer osv.
Vi anbefaler stærkt at I vælger madlevering fra en af vores samarbejdspartnere.
På den måde får I partnere som kender huset og dets udstyr. Dette er vigtigt for en vellykket fest.
Send venligst en forespørgsel herunder ved spørgsmål og ledige datoer til Jeres fest.
I finder også vores priser herunder.
Vi giver gerne en rundvisning på stedet - helst en hverdag i tidsrummet 10-18.
Vores samarbejdspartnere kan kontaktes direkte vedr. forespørgsel på mad og evt. yderligere hjælp til Jeres fest.
Priser |
Følgende priser indebærer leje af hele Herregården inkl. overnatning for 22 personer i 11 dobbeltværelser (2 af værelserne er sammenhængende) Der kan afholdes arrangementer/fester i festsalen med op til 150 personer under opholdet. Festsalen benyttes hvis der vil være flere end 26 gæster til arrangementet. Ellers er det muligt at sidde 26 personer i den store stue i hovedhuset. I så fald er det priserne som I finder under ferieophold, der gælder. Vær opmærksom på at der skal påregnes tid til opdækning af borde, oprydning osv. som man selv står for. Derfor vælger de fleste leje med 2-3 overnatninger. Lavsæson priser (Oktober-April): Ankomst kl. 12 og afrejse kl. 16
Ankomst er kl. 12 og afrejse kl. 16.
Der gives 1000 kr i rabat for leje i midtuge (perioden mandag til fredag). Der kan desuden tilkøbes tidlig ankomst eller sen afrejse til 800kr. Inkluderet i lejepriserne: Borde og stole til 150 gæster, 10 høje runde ståborde, forskellige størrelser lysestager, industriopvaskemaskine med forbrugsmidler, brugsvand, håndsæbe, små håndklæder, viskestykker, klude og toiletpapir. Der betales udover lejeprisen, et depositum på 5.000 kr. som efter afrejse bliver modregnet energiforbruget og evt. lejet udstyr. Det overskydende beløb bliver tilbagebetalt til lejer. Ved reservering og booking af et ophold, betaler man 1. rate på 3.000 kr. 8 dage efter booking. Restbeløbet betales 14 dage før ankomsts dato. Ingen forplejning eller rengøring under opholdet. Forespørg venligst på ophold med fest i kontaktformularen. Vi gør opmærksom på at bookinger foregår efter først til mølle princippet hvis ikke andet er aftalt. |
Vores lejepriser på tilbehør: Komplet service 10 kr per kuvert. Runde borde Ø160/180cm til 8/10 pers. 70 kr per stk. leveret. Hvide klapstole til brug feks. ved vielse i haven 8 kr per stk. Sølvfarvet dækketallerkener 5 kr per stk. Komplet sengetøj 45 kr per person. Håndklæde 20 kr per person. Rygertelt 3*3m inkl. 3 højborde 500 kr.
Bestilling af duge senest 1 uge før festen via vores mail. Der er overalt på stedet trådløst internet tilgængeligt og fjernsyn i stue samt 7 værelser. I festsalen er der HD projektor og 150" lærred til rådighed. Der er ikke musikanlæg eller højttalere i festsalen. Download diverse dokumenter herunder: |
Hold Jeres næste møde, teambuilding eller konference i fornemme omgivelser på Gørdinglund Herregård. Vi tilbyder en samlet pakke inkl. forplejning eller kun leje af lokaler til attraktive priser. Vi har lokaler til alle deltagerantal, helt op til 150 personer. Til mindre forsamlinger op til 20 personer, er det muligt at holde møder i hovedhusets hyggelige stue. Der er 90/90 Mbit Wifi internet tilgængeligt overalt. Følgende udstyr er inkluderet: projektor med lærred, whiteboards, skriveblokke og kuglepenne. Frisk frugt og isvand er også inkluderet. Rundvisning på stedet også muligt. Mødelokale fra 2 til 20 personer fra kl. 8-16 - 2.998 kr. Mødelokale fra 10 til 150 personer fra kl. 8-16 - 3.998 kr. Møde eller lign. inkl. 1 overnatning for op til 10 personer fra kl. 8-16 dagen efter - 8.998 kr. Ifm. overnatning råder man over hele hovedhuset og har adgang til aktivitetshal med badmintonbane, billard, bordtennis, bordfodbold og air hockey. Ellers koster dette 498kr. Der må selv laves mad og medbringes egne drikkevarer. Vi kan selvfølgelig også stå for fuld eller delvis forplejning. Kontakt os venligst via formularen og vi svarer tilbage med ledighed og pris på Jeres specifikke ønsker til et arrangement. | |||
I kan vælge at få leveret mad eller totalløsninger fra vores samarbejdspartnere, til fordelagtige priser.
Vi anbefaler stærkt dette, da vores partnere kender huset og dets udstyr.
Kommunikationen omkring maden foregår direkte med dem.
Vi kan også henvise til dygtige piger som kan stå for næsten alt ifm. Jeres fest.
Bl.a. klargøring, anretning, servering, opvask, drinks og oprydning. Disse kender ligeledes huset og dets udstyr som er vigtig for en vellykket fest.
Vi har følgende samarbejdspartnere som vi varmt kan anbefale.
De er alle kendt på Gørdinglund som har stor betydning.
Varde Fødølsudlejning
www.vardefadoel.dk
Bryllypsfotograf Artius Weddings
www.artius.dk
www.facebook.com/artiusweddings/
Bryllypsfotograf Vores store dag
Klik på linket herunder og se billeder fra Gørdinglund taget af Vores store dag:
www.voresstoredag.net/goerdinglund-herregaard-bryllup/
Bryllypsfotograf Lonny Hvid
www.lonnyhvid.com
Vinhuset Top Wine
Få tilbud og vejledning på kvalitetsvine - 10% rabat på bestilling til arrangementer på Gørdinglund.
www.vinhuset-topwine.dk
GØRDINGLUND HERREGÅRD - HESSELLUNDVEJ 5 - 6690 - GØRDING - Tlf. 29600763 - SE KONTROLRAPPORT